Nu har jeg efterhånden skrevet en del gange, at jeg havde noget jeg ville dele med jer. Nogle af jer har også spurgt ind til det, og andre af jer har måske allerede gættet det. Jeg har nemlig taget et ret drastisk beslutning. I positiv forstand. Jeg vil nemlig starte med at sige, at jeg elsker min blog og er så priviligeret over de samarbejder og det jeg har opnået med den. Mange ting, har jeg også måtte sige nej til det seneste år. Og mange af jer har skrevet, hvorfor jeg rejser så meget?
Nu skal I høre.. I starten af det nye år opsagde jeg min stilling i København hos STYLEPIT efter lidt over et år som SoMe og influencer marketing ansvarlig hos dem, for at springe ud i noget nyt. Nemlig at gå selvstændig med bloggen, freelance med influencer marketing og online branding, som jeg jo har kanditat speciale i og har arbejdet med for både STYLEPIT og Ellos.
Det var med blandede følelser, at jeg sagde op, men de tre væsentlige årsager er; min blog, frihed og kreativitet. Jeg har virkelig fundet ud af, hvor meget frihed og kreativitet betyder for mig. I frihed ligger der to ting; hjemve og reel frihed. Da jeg flyttede til København håbede jeg på, at Steffan også ville starte et nyt kapitel herovre og at pendlerkærester kun var en midlertidig ting. Men sådan skulle det ikke gå. S er sønderjyde, trives i Aarhus og elsker sit job der. At være pendlerkærester + at have stort set hele sin familie i den anden ende af landet kan godt skabe lidt hjemve.
Jeg har aldrig haft hjemve, men jeg havde for det meste hjemve inden jeg overhovedet var taget afsted fra Aarhus, fordi jeg netop ikke havde friheden til at vælge, hvornår jeg tog til København for at arbejde. Den værste dag på ugen det seneste år var mandag. En dag som jeg normalt er en dag jeg elsker, forvandlede sig til en hadedag. Jeg skulle pludselig vinke farvel til min kæreste og i mit liv i Aarhus hver mandag. Ligegyldig, hvor længe der gik, så gjorde det ondt hver gang. Den form for hjemve har jeg aldrig følt før. Eller hjemve generelt.
Frihed ved at kunne bestemme over min egen tid og projekter – (naturligvis kan man ikke 100 % det på et almindeligt job, det har jeg aldrig forventet). Mit job hos STYLEPIT havde været et drømmejob, hvis jeg ikke havde min blog og alle de muligheder og drømme. Jeg har sagt nej til rigtig mange sjove samarbejder og projekter med bloggen det seneste år og arbejdet i døgndrift på både bloggen og for STYLEPIT. Friheden til at sige ja til spændende rejser og samarbejder og at kunne blive hjemme i Aarhus ved min kæreste og familie, når jeg har lyst betyder mere.
Så i starten af det nye år opsagde jeg mit job hos STYLEPIT, så jeg netop kunne få tid til frihed og til det jeg elsker: nemlig at skrive, blogge, tage billeder, rejse og starte nye projekter op i mit eget navn OG have tid til min kæreste og familie.
Jeg blev overtalt af min chef til at blive til slut marts. Derfor har jeg holdt på det længe. Jeg har nemlig været glad for mit job og ville også vise den sidste respekt ved ikke at råbe det ud til verdenen for tidligt. Noget af det fedeste ved at indlede sit første rigtige ‘voksen’job hos så stor modevirksomhed som STYLEPIT, er nemlig at finde ud af, at man faktisk fungerer ude i det ‘voksne’ erhvervsliv og at man er god til det man laver og har brugt 5 år på at lære på universitetet. Jeg har fået meget anerkendelse og selvtillid af mit job, gode kollegaer, som er blevet til venskaber og har generelt udviklet mig.
Fremtid:
Jeg er et optistisk menneske af natur og tror på mig selv, og når man gør det, og samtidig arbejder hårdt, så skal man ikke bekymre sig om fremtiden. Inden jeg blev ansat hos STYLEPIT var jeg også fuldtid med bloggen og freelance og har derfor både været ude at holde foredrag for blandt andet Magasin, og taget billeder for virksomheder. Og det samme har jeg tænkt mig at gøre igen. Jeg har faktisk allerede fået mine første to jobs ved siden af bloggen plus lige blevet tilbudt et ret stort samarbejde med et meget sejt brand.
Jeg elsker min blog. Når man er væk fra sin blog, så finder man ud af, om fraværet betyder noget for en. Det gør mig ked af det, når jeg ikke skriver herinde, jeg savner at være kreativ med billeder og tekst, og mest af alt: jeg får beskeder fra piger på min egen alder, der stadig venter og forventer noget af mig, og det ser jeg som en gave og som noget jeg ikke vil smide på gulvet.
Om nogle år er jeg helt sikkert klar på at komme tilbage i det almindelige arbejdsliv, men nu gælder det bloggen og mit selvstændige arbejde og jeg bliver selvfølgelig i København (mere deltid) og beholder mit lækre værelse på HC. Andersens Boulevard.
Jeg glæder mig så meget til at dele min rejse med jer!
The post Et nyt kapitel: Jeg har…. appeared first on Julie von Lyck.