Glædelig mandag. Jeg håber I har haft en dejlig weekend. Hvis I følger mig på instagram, har I ikke kunne undgå, at se at jeg har hygget og leget turister med Steffan her i København i weekenden. Især lørdag havde vi en fantastisk aften med god mad og skønne drinks på Lo’Jo’s Social, som ligger ved Landemærket ved Rundetårn i indre København. Jeg fik en lille smagsprøve på Lo’Jo’s Social i sidste uge, hvor jeg var til presseevent hos Impression pigerne, som havde fået Australske George, som er medejer af Lo’Jo’s til at mikse drinks. Da jeg mødte George i sidste uge vidste jeg, at Steffan ville elske stedet, konceptet – og George. Han elsker nemlig social food, gode drinks og en afslappet, men samtidig festlig stemning. Lo’Jo’s oser virkelig af god stemning og stedet er virkelig gennemført og drevet med kærlighed og passion. Udover at stemningen er maden også helt suveræn. Jeg kan varmt anbefale jer at prøve deres saltede laks med mint, deres sliders (som findes i tre forskellige udgaver – den ene er bedre end den anden) og deres cocktails. Er du til girly sommer drinks, så skal du helt klart prøve Lo’Jo’s Socials’ Summer Berry Cocktail, som er den bedste drink jeg nogensinde har fået i København. Det er helt klart et sted, som Steffan og jeg vil besøge igen hen over sommeren. Det er altid dejligt, når man rammer rigtig med, hvad ens kæreste kan lide. Stor anbefaling herfra.
I kan læse mere om Lo’Jo’s Social her.
Rigtig god aften <3
The post Lo’Jo’s Social appeared first on Julie von Lyck.