Efter min weekendtur til London, er der blevet efterspurgt en lille London guide. Dette vil jeg hermed prøve at lave. Det skal dog noteres, at jeg kun var der i en weekend hos min veninde, og at det var min første gang i byen. Så dette er kun et lille udpluk af det jeg kan anbefale, og selv har oplevet. Det bliver en blanding af mobil- og kamerabilleder, da min veninde ikke var så meget for at jeg stoppede op på hvert gadehjørne og tog et billede med mit spejlrefleks og samtidig var der et par steder jeg ikke kunne slæbe mit store kamera med. Eksempelvis da vi skulle i byen. Noget af det første jeg oplevede var Regent Street.
Inden jeg kom til London, havde jeg aldrig hørt om Regent Street. Jeg så den første gang om aftenen, hvor den faktisk er smukkere end om dagen. Jeg tør ikke tænke på, hvor smuk den er i december.
Det samme har jeg hørt om Harrods. Jeg synes Harrods er et must-see, når man er i London.
Selvom der faktisk var flere der frarådede os at besøge Harrods på en lørdag, pga. de mange mennesker, holdte det mig alligevel ikke tilbage, da jeg jo kun havde weekenden, og der generelt er proppet med mennesker i London. Harrods er nemlig for mig et synonym for London og det er der alle de eksklusive butikker er samlet. Derudover er Prinsesse Dianas mindested at finde på nederste etage, som vi selvfølgelig også skulle ned at se. Det er ret cute.
Det samme var Bond Street, som byder på nogle af de største og mest eksklusive butikker på flere etager, som Louis Vuitton, Dior og Chanel.
På Bond Street ligger verdens største Chanel butik og det var her jeg ville købe min første Chanel taske.
Da de ikke havde min drømmetaske på Bond Street tog vi hen på Sloane Street tæt på Harrods og købte den.
Selvom Chanel butikken på Sloane Street ikke er den største, så har den alligevel to etager og et bedre udvalg af tasker.
Wahaca
Jeg har læst, at der ikke findes noget ærkebritisk mad, udover afternoon tea og english breakfast. Det var derfor heller ikke det vi gik efter, da der var lækre og spændende spisesteder på alle gader og stræder. Første aften fandt tilfældigt denne mexicanske streetfood restaurant: Wahaca, som laver de bedste tacos, quesadillos og cocktails! Der var virkelig en god stemning og service! Jeg tror man skal bestille bord i forvejen, hvis man ikke vil vente – vi var heldige kun at vente i 20 min, imens vi nød cocktails og tacochips i deres bar. Der findes vist flere af dem i London, hvis I skulle få lyst til at besøge den.
Sketch:
Er man en piget-pige skal man simpelthen opleve dette! Det er vildere end det faktisk ser ud. Man skal huske at bestille bord i god tid. Vi havde om lørdagen booket bord til kl 22. hvor vi nød en god middag, og drak rose inden vi tog videre i byen. Der er den vildeste stemning derinde om aftenen, som gav en lyst til at tage videre i byen, hvilket vi også gjorde. Vi mødtes med Maria Kassandra og hendes veninder og tog på Cirques og dansede til den lyse morgen.
I må for guds skyld ikke glemme at besøge toilettet på Sketch, det er en oplevelse i sig selv! Jeg har aldrig taget en vildere bathroom selfie.
Dagen efter vores bytur var vi ikke de mest friske mennesker, men vi fik os alligevel slæbt ud af sengen, så jeg kunne se lidt flere mere af London inden turen gik hjem til Danmark.
Vi bevægede os først ned til Trafalgar Square, hvorfra vi kunne se Big Ben.
Og derned ned til Westminster Palace, hvor Big Ben ligger
Det var faktisk en spændende oplevelse, da det var første gang jeg så Big Ben og den er større end jeg havde regnet med.
Vi fik også bevæget os ned til Westminister, hvor jeg fik et obligatoriske billede af en telefonboks med en seværdighed i baggrunden! Området her omkring og udsigten ligner noget fra en Harry Potter film. Det er virkelig et område man bør besøge.
Et stenkast fra Big ben ligger London Eye og Tower Bridge. Jeg kunne super godt tænke mig at besøge London Eye, men vi havde simpelthen ikke nok tid til det.
Så jeg nød synet på afstand. Næste gang, må jeg besøge London Eye med Steffan, så man kan se ud over hele byen. Og så krydser vi fingre for, at der er mindre overskyet.
Håber I kan bruge mine oplevelser/miniguide til noget
Næste gang kunne jeg godt tænke mig at:
- Besøge Notting Hill
- Spise vafler på Duck & Waffle på 40. etage (Vi prøvede at booke bord 2 uger forinden, og det var ikke muligt)
- Opleve Campden market
- Komme en tur op i London Eye
- Besøge Soho i dagslys
- Drikke high tea i Harrods
- Bo på Brown eller Ritz