I sidste uge var Sofie og Camilla Julie forbi mig i mit nabolag, og vi tog derfor på Café FIKA i Jægergårdsgade, som ligger lige rundt om hjørnet hvor jeg bor. Vi havde nemlig bestilt et deal igennem Mademyday (Café FIKA tillader nemlig at bestille til ulige antal personer også), som gjorde, at vi fik en valgfri kaffe og kage (også valgfri). Jeg er desuden én af dem der ikke spiser særlig meget kød og lige så godt kunne være vegetar (Hvis I spørger min kæreste!). Jeg besøger derfor Fika, når jeg holder vegetardage, eller vil være ekstra økologisk – al mad og drikke er økologisk og Fika har som den første cafe i Aarhus det økologiske spisemærke i guld. Jeg havde indtil denne gang, kun prøvet deres brunch og salater, men kagen er fuldstændig gennemført – og mættende. Det kan varmt anbefales at tage et smut forbi Fika og Mademyday har tit nogle rigtig gode deals på det.
↧