Godt nytår alle sammen! Håber I er kommet ovenpå festlighederne og sprunget godt ind i det nye år. Jeg vil starte det nye år med at sige TAK for 2015. Det har været et spændende år med nye samarbejder, nye bekendtskaber og nye familiemedlemmer. Året har blandt andet budt på min første gæsteudstilling på Kunst Museum Trapholt, en rejse til mit tidligere hjem, en rejse til en af mine favoritdestinationer, en rejse til en ny ø, en rejse til nabolandet på den ene og den anden side. 2015 har også budt på et nyt kapitel på erhvervsfronten. I sidste del af min uddannelse, var det nemlig tid til at finde praktikplads og jeg var så heldig at gennemføre det bedste praktikforløb hos Ellos. Dette job var fyldt med masser af udfordringer, spændende oplevelser og skønne bekendtskaber. 2016 er det år jeg afslutter min kandidatuddannelse og jeg glæder mig til at afslutte det og springe ud i et nyt kapitel, hvor bloggen helt sikkert også vil tages til et nyt niveau. Allerede i februar sker der noget nyt på blogfronten, som jeg glæder mig til at dele med Jer. Tak for jeres støtte – uden jer søde læsere, var der jo ingen blog. Så sig til hvad I gerne vil læse mere af herinde <3
Ovenfor har jeg samlet mine nogle af mine outfits fra 2015. Har I en favorit?
Jeg glæder mig til at dele et nyt og spændende år med jer. Rigtig godt nytår!