Det er slet ikke til at forstå at det præcis er et år siden, at jeg rejste med Marokko Eksperten til Marrakech med en håndfuld andre bloggere. Det var lige hvad jeg trængte til på denne tid af året. Varme, sol, og skønne omgivelser – Det er jo bare noget en lille rejseentuitiast som mig ikke kan stå for. Derfor ville jeg også lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke længtes efter at rejse igen. For mig er findes der ikke et større kick end at mærke solens varme stråler mod min hud og opleve andre kulturer og seværdigheder. Jeg elsker generelt at rejse og det er længe siden at vi har været på storbyferie. Derfor havde S og jeg planlagt at tage til Hamborg i weekenden, så vi kunne opleve den hyggelige julestemning. Fredag var han desværre ude for et lille uheld og blev opereret i hånden og kan derfor ikke køre langt. Efter jeg for halvandet års tid siden blev påkørt, har jeg frygtet at køre på motorvej, så det bliver nok ikke til nogen storby juletur i denne omgang. ØV. Jeg burde nok bare tage mig sammen, overvinde min skræk og sætte mig bag rettet! Så åndsvagt, jeg ved det. Er der nogle af Jer der skal ud og rejse mellem jul og nytår?
↧
THROWBACK THURSDAY: MOROCCO
↧