Quantcast
Channel: Julie von Lyck
Viewing all articles
Browse latest Browse all 882

Mine tanker: Hvad sker der?

$
0
0

dk

ccphDet var egentlig meningen at dette skulle være et outfit indlæg, men jeg ville føle mig overfladisk, hvis jeg delte et outfitindlæg, uden at kommentere på hvad der lige er hændt. Jeg skrev derfor mine tanker og følelser ned, som blev til et indlæg. Det er sjældent jeg blotter mine tanker og følelser her på bloggen, men jeg er simpelthen så ked af det og rørt. Rørt over hvad fanden det er der foregår. Jeg befandt mig København imens disse skrækkelige og ikke mindst uhyggelige terrorhændelser fandt sted igår og i nat. En helt “uskyldig” dag, som jo skulle have været en dag i kærlighedens tegn. Steffan og jeg var taget til København, da min gode venindes datter blev døbt igår. En rigtig hyggelig og livsbekræftende dag. Efter dåbsfesten skulle vi overnatte hos min bror og hans gravide kæreste i deres overlækre lejlighed på Frederiksberg, hvor de havde inviteret på lækker middag. Vi havde en dejlig aften med champagne, jordbær og trivial pursuit. I løbet af aftenen kunne vi høre flere og flere politibiler drøne forbi og pludselig havde endnu et terrorangreb fundet sted i indre København. Vi havde godt fanget at ét terrorangreb havde fundet sted, og TV2 News kørte også i baggrunden hele aftenen, men vi havde ikke nået at sætte det hele i perspektiv og sætte os ind i alvoren og da slet ikke at dette skulle videreudvikle sig og fortsætte! Det kom virkelig tæt på, da man kunne høre helikoptere flyve hen over bygningen, hvor min storebror og svigerinde bor. Jeg kunne slet ikke falde i søvn.. Tusinde skræmmende tanker løb gennem mit hovede og faldt først i søvn kl. 4. Jeg har så meget foragt og er jeg utrolig ked af hvad det er der sker. Det kom virkelig tæt på! Ikke mindst fordi det sker i vores  kære lille Danmark. Et land der altid for mig har været et synonym for tryghed og som jeg altid har følt mig tryg ved at færdes i. Sådan har jeg det ikke mere. Jeg føler mig så magtesløs og er så ked af at at alt den ondskab skal finde sted. Jeg har så ondt af alle de mennesker, som dette går ud over og ikke mindst at dette skal medføre, at vi føler os utrygge når vi færdes på gaden i vores eget land. Det værste er, at det ødelægger tilliden til så mange uskyldige mennesker. I formiddags skulle Steffan og jeg have spist brunch i København, men det skulle vi ikke nyde noget af, og indre København var desuden afspærret. Kan det virkelig passe at man skal føle sig bange og utryg i sit eget land? Er der nogen der deler de samme tanker?

Jeg elsker mit land. Alt kærlighed fra mig til de pårørte, Danmark og København <3.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 882

Trending Articles