Det er så vildt at der idag allerede er gået to dejlige år med denne fantastiske mand. Fra første gang jeg så ham, vidste jeg bare at han en dag måtte blive min. Vi har oplevet meget på de to år. Vi har været på masser af fantastiske rejser sammen, bla. med min og hans dejlige familie. Vi er flyttet sammen, fået nyt køkken, begge fuldført en bachelor, blevet moster og onkel, oplevet dødsfald og han bar min elskede momses kiste ud af kirken. Han er min soulmate, min bedre halvdel og bedste ven. Man siger nogle mænd bliver værre med tiden. Han bliver ved med at slå benene væk under mig og er alt hvad jeg har brug for. Ikke nok med at jeg elsker ham, så elsker min familie ham også. Selvom man måske ikke skulle tro det, så er vi så forskellige, men på de måder, hvor modsætninger mødes og danner et unikt bånd. Han er et af de få mennesker der kan vække mig, uden jeg bliver irriteret, fortæller jeg er smuk, når jeg har verdens dårligste hårdag, køber blomster til mig på en grå tirsdag, uden der er en anledning, får mig til at grine når jeg er sur, kan kigge på mig og ved hvad jeg tænker, accepterer mig når jeg er aller mest skør. Han er det sødeste og mest loyale menneske jeg nogensinde har mødt. Han gør mig lykkelig og mest af alt, så kan jeg altid være hundrede procent mig selv i hans selskab. Jeg er verdens heldigste pige. Love you honey.